Hvor kommer vandet fra?
Ved istidens afslutning blev der, hvor Teglstrup Hegn befinder sig, dannet et terræn med parallelt løbende bakker og dale, her dannedes søer og moser. I området nordvest herfor var fordelingen af bakker og lave områder mere uensartet, men søer og vådområder opstod også her f.eks. Knudemose og Skindersø.
Dette ca. 12 km2 stort landområde, blev afvandet af bække der løb til Øresund f.eks. Julebækken og Hellebækken.
I tidens løb blev i alt 29 navngivne søer, moser og damme forbundet i et fælles vandsystem med Bondedam som hovedopsamlingsdam.
Søer og moser er naturligt opståede vandområder, damme er menneskeskabte.
Historien om vandkraftens udnyttelse i Hellebæk
I 1576 blev den første vandmølle i Hellebæk “Kongens Mølle” bygget ved Hellebækkens udløb i Øresund. For at skaffe vandkraft nok blev der gravet kanaler og bygget dæmninger bl.a. mellem Sortesø og Klaresø i Teglstrup Hegn og ved Skåningedam.
I 1600-tallet blev vandkraften yderligere udnyttet ved opførelse af en hammermølle og en kobbermølle. I løbet af 1700’tallet blev værket udbygget med flere vandmøller langs Hellebækkens øvre løb. Værket kom nu til at hedde Kronborg Geværfabrik. Geværfabrikationen ophørte i 1870.
Derefter blev vandet udnyttet til tekstilfremstilling idet Hellebæk Klæde- og Tæppe Fabrik begyndte produktionen i 1874 i den nyopførte fabrik tæt på stranden øst for Hellebæk by.
Klædefabrikken udvidede med et bomuldsvæveri indrettet i et af geværfabrikkens anlæg fra 1868. I fabrikkerne blev der etableret moderne vandturbiner og dampmaskiner. Tekstilfabrikationen ophørte i 1977.
Dermed var 400 års kommerciel udnyttelse af vandkraften slut. I dag bruges vandkraften til at demonstrere historisk vandmølle- og turbinedrift.
Naturstyrelsen Nordsjælland og Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening har i et fælles projekt udarbejdet informationstavler, der fortæller den 450 år lange historie om vandkraften i Hellebæk. Vandet blev brugt som kraft til kornmaling, kanonfremstilling, geværfabrik, tekstilindustri og el-produktion. Syv tavler er anbragt på de steder langs Hellebækkens løb, som har haft en særlig betydning i historien. Ud over Naturstyrelsen har Nordea Ejendomme, Helsingør Kommune og Ib Høgild velvilligt stillet areal til rådighed for opstilling af tavler.
Tavlerne er placeret på følgende steder:
- Bondedam
- Hammermøllen, Slibemøllen
- Skriverdam, De Edssvornes Hus
- Hellebæk Klædefabrik
- Christian IV’s Hammermølle
- Kongens Mølle
- Skåningedam, Strømpefabrik
Hver tavle er forsynet med et kort, en introduktion samt en beskrivelse af, hvad der er sket på stedet. Beskrivelserne er gengivet nedenfor
Bondedam
Bondedam blev i slutningen af 1700-tallet hovedopsamlingsdam for vandforsyningen til Kronborg Geværfabriks syv forskellige vandmøller. Dæmningen blev forhøjet og forstærket og fik det udseende man ser i dag med vandspejlet 20 m over havet.
I 1738 blev her nedenfor dæmningen bygget en vandmølle, som har været anvendt til hammermølle og slibemølle frem til 1868. Fotoet her er fra ca. 1864.
Efter nederlaget til Preussen og tabet af Slesvig-Holsten i 1864 viste dansk våben-teknologi sig gammeldags. I 1868 blev der bygget en ny fabrik til fabrikation af bagladegeværer af Remingtontypen. En investering på lånt tid, allerede i 1870 blev geværfabrikken i Hellebæk nedlagt.
I 1876 blev Remingtonfabrikken ombygget til bomuldsvæveri. En moderne vandturbine, der udnyttede vandkraften bedre end vandhjulene blev installeret.
I 1943 blev Bomuldsfabrikken saboteret. Men maskinhuset blev genopbygget, og kaldes “Turbinehuset”, herfra leveres stadig strøm til el-nettet.
Se video om turbinedrift her:
Hammermøllen, Slibemøllen
Hammermøllen blev opført i 1765 og brugt til smedning af geværløb frem til 1865. På billedet ses indretningen af en hammermølle på Kronborg Geværfabrik på et maleri af Constantin Hansen 1858.
Lidt syd for Hammermøllen ligger Slibemøllen. Bygningen havde oprindelig en vinkelbygning ud til bækken, her var vandhjulet anbragt. Slibemaskineriet blev anvendt til slibning af blankvåben, bajonetter og geværløbenes yderdiameter.
I 1959 påtog Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening at genskabe Hammermøllen med vandhjul og hammerværk. Ved udgravninger i 1964 blev der fundet så betydelige rester, at en rekonstruktion var mulig. Arbejdet pågik frem til 1982 hvor Hammermøllen blev genindviet. Nu kan man vise hvordan en flere hundrede år gammel teknologi fungerer.
Lidt øst for Hammermøllen står et ekspansionsrør. Ekspansionsrøret var en del af klædefabrikkens vandkraftsystem. Når vandtilførslen til turbinen ved klædefabrikken blev lukket, stuvede vandet op i det underjordiske rør, der går fra Hammerdammen til klædefabrikken. Røret ville blive sprængt, hvis ikke vandtrykket kunne udlignes. Derfor var der placeret ekspansionsrør på hele rørsystemet.
Skriverdam, De Edssvornes Hus
Dæmningen som blev anlagt i slutningen af 1500’tallet skabte Skriverdam og muliggjorde vandforsyningen til den første hammermølle i Hellebæk. I dag er her en regulerende sluse hvorfra vandet ledes ned i Mælkedam.
Christian IV iværksatte kanalgravning, og etablering af dæmninger og sluser, vandet blev ført fra Kobberdam ned til den nyanlagte Skriverdam og videre til de nyetablerede møller. På kortet fra 1685 ses Skriverdam med kanalen til en hammermølle og en kobbermølle. Vandet løb videre til Hellebækdam. I dag er her en regulerende sluse hvorfra vandet ledes ned i Mælkedam.
Lige nord for Skriverdam ligger De Edssvornes Hus, her fremstillede man et specielt maskingevær: “espingol” en fabrikshemmelighed. Værkstedsbygningen der ligger lige ud til kanalen kan have været en vandmølle, der har givet kraft til fremstillingen. Produktionen pågik fra 1817 til 1874.
Se video om espingolen her:
Læs mere om espingolen i den danske hær her:
I 1870 blev ca. halvdelen af Kronborg geværfabriks bygninger og vandrettighederne solgt til Jacob Saxtorph, som i 1873 solgte til Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik. Vandet skulle bruges til mølledrift, vask og farvning. Kanalen kom til at føre vandet direkte ind i fabriksanlægget. Det lille hus fra 1952 indrettedes til at rense og regulere vandet.
Hellebæk Klædefabrik
Ved geværfabrikkens ophør i 1870, blev vandkraften i Hellebæk ikke længere udnyttet, men vandrettighederne blev via staten solgt til jægermester J.V. Saxtorph som ville oprette en tekstilvirksomhed. På maleriet ses den nye fabrik i det dengang åbne landskab.
Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik så dagens lys i 1874. Betingelserne for overtagelse af vandrettighederne var at de skulle udnyttes til mølledrift. Derfor etableredes to vandturbiner, en ved hovedfabrikken og en ved Bomulds-fabrikken.
Se video om tekstilproduktion år 1900 her:
Fra midten af 1950’erne blev det svært at drive tekstilvirksomhed i Danmark. I 1977 måtte Klem & Krüger som siden 1961 havde drevet fabrikken indstille produktionen i Hellebæk. Dermed var 400 års kommerciel udnyttelse af vandkraften slut.
Christian IV’s Hammermølle
Ved omfattende kanalgravning og dæmningsbygning i slutningen af 1500’tallet blev vandet fra Kobberdam ledt til Skriverdam og videre til Hellebækdam. Det betydelige fald på den sidste del af løbet blev brugt til at give kraft til to vandmøller: Christian IV’s hammermølle og kobbermølle.
Hammermøllen indgik i 1600′tallet i Christian IV’s store våbenproduktion, hovedsagelig til flåden. Her blev kanonernre, der var støbt i Helsingør Gethus, udboret. Billedet viser boreværkets principielle indretning.
Se video om kanoner på Christian IV’s tid her:
Kobbermøllen lå hvor Caroline Mathildesvej nr. 1 er i dag. I 1600’tallet blev her fremstillet en mængde forskelligt kobbertøj, for det meste til hoffet. Vi har en storslået repræsentant for Kobbermøllens produktion i Caritas springvandet på Gammel Torv i København.
Kongens Mølle
I forbindelse med bygningen af Kronborg blev det besluttet at opføre en vandmølle i Hellebæk. Møllen stod færdig i 1576 og fik navnet Kongens Mølle. Her ses et bud på hvordan møllen kunne have set ud. Opførelsen af Kongens Mølle blev grundlaget for fabriksbyen Hellebæk.
Med tiden opstod der et helt bygningskompleks omkring Kongens Mølle. Nye møllebygninger blev opført, og andet maskineri indsat. I komplekset har der således været hammermølle, slibemølle, boremølle og kornmølle. Den gamle bygning fra Frederik II’s tid blev senere brugt til pakhus for Kronborg Geværfabrik.
Siden 1602 har der ved Hellebæk været en eller flere broer til indskibning af materialer. I 270 år blev der losset kul og jern på ”Fabriksbroen”. Efter 1870 blev broen ikke vedligeholdt, men ved lavvande ses resterne fra stranden lige overfor Kongens Mølle.
Skåningedam, Strømpefabrik
Blandt de store jordarbejder, der pågik i 1570’erne for at skaffe stabil vandforsyning til Frederik II’s mølle, var bygningen af dæmningen her. Vandet fra Knudemoseløbet og Skindersø blev via Sildevad ledt ned i en lavning, hvorved Skåningedam opstod.
Der blev gravet en kanal til at lede vandet fra Skåningedam til Bagdam. For at føre vandet under Roevej blev der bygget en stenkiste.
Under Englandskrigene 1807-14 opstod behov for mere indenlandsk produktion. I 1812 oprettedes et bomuldsvæveri og strømpefabrik, drevet af en vandmølle og en hestemølle. Anlægget lå hvor Majorgården ligger i dag. Fabrikationen ophørte i 1840. Billedet er af Hellebæk bymodel i Turbinehuset.
Se video om Majorgården her:
Aftenstemning ved Skåningedam ca. 1900. I baggrunden ses skorstenen ved Aalsgaad Teglværk. Til højre i billedet ses et stigbord iFrederik II’s dæmning, hvorfra vandet ledtes ned til strømpefabrikken. En rende fra Bagdam blev også etableret, den ses stadig foran “Det lave Hus” og i Majorgårdens have.
