Landskabet omkring Hellebæk bærer præg af den langvarige udnyttelse af omegnens vandressourcer. I Teglstrup Hegn og Hammermølleskov findes der i alt 29 navngivne søer, moser og damme, hvor man gennem naturlige vandløb og gravede kanaler kan lede vandet ned til Hellebækken. Denne hovedmøllestrøm har gennem tiderne forsynet op til syv samtidige vandmøller, først kornmøllen fra 1576, så metalfremstilling med hammermølle, kanonboring og kobbermølle i begyndelsen af 1600 tallet, kulminerende med våbenfremstilling under Kronborg Geværfabrik fra 1700 tallets begyndelse til 1870. Sideløbende med udnyttelsen af vandkraften var der et omfattende fiskeri i søer og damme. Teglværksdriften i Hellebæk og Aalsgaard har sat sine tydelige spor i Hammermølleskov, hvor mange skovveje er brolagt med teglaffald, lergravene står som moseagtige vådområder og tipvognssporet trækker sin tydelige linje fra Aalsgaard til Gl. Anes Hus ved Bøgeholmsøen. Overalt hvor man færdes i skovene i dag, støder man på kanaler, render, bække, dæmninger og stigbord, som minder om de 400 år, hvor vandet var livsnerven for industrisamfundet Hellebæk.
Nedenfor beskrives nogle af de industrielle minder fra den tid, der har sat sine spor på Hellebæk:
- Kongens Mølle (Den Ny Fabriksmølle)
- Bøssemagergade 3-13
- Bøssemagergade 24-58
- Proberhuset
- Hammermøllen
- Administratorbolig
- Helberghus
- Remingtonfabrik / Turbinehus
- Probermesterhuset
- Caroline Mathildes Vej 1
- De Edssvornes Hus
Kongens Mølle (Den Ny Fabriksmølle)
Bygningen er i dag af næsten samme udseende som da den stod færdig i 1858. På stedet lå Kongens Mølle fra 1576 som blev stærkt ombygget og udvidet. Med indretningen af det nye fabriksanlæg blev dampkraften for første gang taget i brug i Hellebæk, og fabrikken blev forsynet med moderne værktøjsmaskiner.
Bøssemagergade 3-13
Opført i 1740’erne, står i dag næsten med samme udseende som da huset blev grundmuret i 1849, var oprindelig på 47 fag indrettet med boliger og værksteder, blev sammen med den overfor liggende husrække kaldt Tinrækken.
Bøssemagergade 24-58
Mesterboligerne og Skæftergården. Opført af H.C. von Schimmelmann der overtog Kronborg Geværfabrik i 1768, specielt til de fra Belgien hentede bøssemagere, Mesterboligerne var beregnet til 2 bøssemagermestre og indrettet med værksteder i gavlene og boliger i midten. I Skæftergården var der kun boliger. Husrækken blev tidligere kaldt Tallerkenrækken.
Proberhuset
Restaureret og fremstår i dag som da det blev bygget i 1847, er verdens ældste eksisterende proberhus, indrettet med en rekonstrueret affyringsbænk.
Se video om proberhuset her:
Hammermøllen
Ser i dag stort set ud som da den blev opført i 1765. Blev i 1982 rekonstrueret med nye vandhjul og hammerværk, som er funktions dygtige og dermed illustrerer hvordan et hammerværk kunne se ud i midten af 1800-tallet.
Administratorbolig
Opført i 1811 og brugt som bolig for ”Det Grevelige Schimmelmannske Fideikommis” administrator fra 1831 til 1917.
Helberghus
Opført i 1735, huset har sit navn efter den sidste bøssemager der blev udlært på Kronborg Geværfabrik, han drev sin private virksomhed herfra efter geværfabrikkens lukning.
Se video om Helberghus her:
Remingtonfabrik / Turbinehus
Bygningen indgik i det fabrikskompleks der i 1868 blev bygget til fabrikation af Remington karabiner, og som efter geværfabrikkens ophør i 1870 blev anvendt til bomuldsfabrik under Hellebæk Fabrikker. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Bomuldsfabrikken blev udsat for sabotage i 1943 og revet ned. Turbinehuset blev opført i 1946.
Probermesterhuset
I dette hus havde den kgl. kontrolofficer (probermesteren) i en periode fra slutningen af 1700-tallet til 1849 sin bolig. På stedet lå Hellebæks første hammermølle, opført af Christian 4 i 1598.
Caroline Mathildes Vej 1
Fremstår i dag som delvis bindingsværk som det blev opført i 1740’erne, var oprindelig værksteder og boliger, senere i en periode fungerede huset som katolsk kirke. Det har også været bolig for den stedlige politibetjent, der var arrest i sidelængen.
De Edssvornes Hus
Opført i 1764 til to mestre og fremstår stadig i bindingsværk. Navnet skyldes at der fra 1812 til 1864 blev fremstillet ”Espingoler”, en primitiv forløber for maskingevær i husets værksteder og at bøssemagerne der deltog i denne fabrikation skulle aflægge ed på at de ikke ville røbe noget om fabrikationen.
Se video om espingolen her:
Læs om espingolen i den danske hær her: