
Hammermøllen
Hammermøllen er en historisk vandmølle beliggende i Hellebæk i Nordsjælland. I dag fungerer den som et centralt samlingspunkt for bevaring og formidling af den kulturhistorie, der knytter sig til egnen. Tre forhold har haft særlig betydning for Hellebæks og Ålsgårdes historie: den ideelle geografi for vandmølledrift, Kronborg Geværfabrik samt egnens rolle som et yndet motiv for kunstmalere.
Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening
er en frivillig forening, hvor vi arbejder for at bevare og formidle kulturhistorien, der knytter sig til egnen. Foreningen har restaureret Proberhuset, Hammermøllen og Turbinehuset og driver arkiv og museum i Hammermøllen. Se mere om foreningen og medlemskab her:
Historisk arkiv og rundvisning
Arkivet findes på 1. sal på Hammermøllen og er åbent torsdag kl. 13.30 – 16 undtagen i juli og på helligdage, eller på forespørgsel her:
Rundvisning for grupper kan arrangeres. Mere information og mulighed for forespørgsel her:
Aktiviteter
Caféen på Hammermøllen har åbent alle dage kl. 10 – 16. Se caféens hjemmeside her:
Første mandag i hver måned kan man opleve smedjen arbejde kl. 11-14. Hver onsdag over sommeren er der historisk rundvisning kl. 14.


