Den første vandmølle i Hellebæk, Kongens Mølle, blev bygget af Frederik 2. i 1576. Møllens formål var at male mel til de flere hundrede håndværkere der var kommet til Danmark for at bygge renæssanceslottet Kronborg. Frederik 2. så potentialet i områdets specielle geografi og fik gravet kanaler mellem søerne og dammene. Sø-og damsystemet med dets mange indbyrdes forbindende kanaler og stigbord til at regulere vandtilførslen til møllerne, var et for samtiden meget avanceret projekt. Christian 4. byggede de tre næste vandmøller langs Hellebækken, en hammermølle helt oppe ved Bondedammen, en kanonboremølle og en kobber- og jernsmedje. Møllesystemet udgjorde nu et hele og Kronborg Geværfabrik blev etableret. Til de fire møller blev tilføjet yderligere tre, en bajonetslibemølle, en specialiseret våben-smedje, De Edsvornes Hus, og Frederik 5. s Hammermølle fra 1765, hvis vigtigste produkter var geværløb, blankvåben og bajonetter. Hele byen, som bestod af ca. 500 mennesker, var tilknyttet Kronborg Geværfabrik. Mere om fabrikken her:

Luk vinduet for at vende tilbage til forsiden
